Plejevejledning – HEADBAND BRAIDS

 

  • Holdbarhed:
    Headband braids holder typisk 1–2 uger, afhængigt af hvor godt du passer på dem – og hvor hurtigt dit eget hår vokser. Det er en midlertidig styling og anbefales ikke at sidde i længere tid, da det kan belaste hårgrænsen.

  • Hold hovedbunden ren:
    Brug en mild rense-spray eller fortyndet shampoo på hovedbunden, hvis du har fletningerne i mere end en uge. Undgå at vaske for ofte, da det kan løsne fletningen.

  • Fugt håret:
    Brug en let leave-in spray eller vandbaseret fugtspray for at undgå tørhed i dit eget hår. Påfør kun let fugt på de synlige hårstrå – undgå at over mætte fletningen.

  • Beskyt om natten:
    Brug et satin- eller silke tørklæde/hætte eller et pudebetræk i satin. Det mindsker friktion og hjælper frisuren med at holde sig pæn længere.

  • Hårmousse:
    En let hårmousse kan bruges til at lægge små hår ned og holde frisuren glat.

  • Vær skånsom:
    Undgå at trække i fletningen eller stramme den selv op. Hvis frisuren løsner sig, er det bedre at få den flettet igen.

  • Stylingmuligheder:
    Headband braids er primært en pynte frisure og kan ikke ændres uden at løsne fletningen. Du kan dog kombinere dem med løst hår, en knold eller en hestehale for at variere looket. Pynt evt. med elastikker, smykker eller accessories.