Plejevejledning – cOLD FUSION EXTENSIONS

 

  • Holdbarhed:
    Cold Fusion extensions holder typisk 3–4 måneder, afhængigt af hvor hurtigt dit hår vokser, og hvor godt du passer på dem. Derefter skal de aftages og evt. påsættes igen.

  • Vask:
    Vask håret med en sulfatfri shampoo og en let conditioner. Undgå at gnubbe hår og fæstninger – lad vandet løbe ned gennem længderne. Kram håret tørt med et håndklæde – undgå at gnide. Føntør på lav varme eller lufttør, men brug altid varmebeskyttelse ved styling.

  • Børstning:
    Brug en extensions-venlig børste (fx loop-børste eller bredtandet kam). Hold på fæstningerne, når du børster tæt på hovedbunden, så du ikke belaster dem. Børst håret dagligt for at undgå filt.

  • Natpleje:
    Sov med håret i en løs fletning eller lav knold for at minimere friktion og filtre. Brug satin- eller silke pudebetræk/hætte for at beskytte håret om natten.

  • Produkter & Styling:
    Brug altid varmebeskyttelse, når du styler håret. Undgå at bruge olie, balsam eller tunge produkter ved fæstningerne – påfør kun i længderne. Det anbefales at bruge Slavic Hair Company’s plejeserie til extensions, da den er udviklet til at bevare glans og holdbarhed.

  • Vær skånsom:
    Undgå at hive i håret eller pille ved fæstningerne. Hvis enkelte totter løsner sig eller falder ud, er de nemme at sætte igen. Taber du nogle totter inden for den første måned, så er der gratis påsætning af de tabte totter. Det er dog normalt at tabe nogle totter.